Kvindefællesskabet Midten
– ærlige samtaler og refleksion
Første møde: 5. maj kl. 19-21
___________________________________________________________________
Hvad er det? Hvad går det ud på?
Kvindefællesskabet Midten er et fællesskab med fokus på ærlige samtaler og refleksion i hverdagen. Vi mødes om små oplæg, refleksion og samtaler, hvor der er plads til både eftertanke og fællesskab.
Formålet er at skabe et rum, hvor man kan stoppe op, få nye perspektiver og blive klogere på sig selv – sammen med andre.
Midten er ikke kun et sted, vi mødes – det er også der, mange af os er i livet.
Kvindefællesskabet Midten er opstartet af Mette Holmgaard, som har mange års erfaring med at skabe trygge rum for samtaler og refleksion.
Mette skaber rammen for aftenerne og guider samtalerne undervejs.
Hvem er det for?
Det er for kvinder i en aktiv livsfase – typisk mellem 30 og 65 år.
For kvinder som:
- har meget ansvar i hverdagen
- er stærke i arbejde, familie og relationer
- og som ønsker et rum, hvor de selv kan være i fokus uden roller eller forventninger
Hvordan er fællesskabet?
Fællesskabet er trygt, respektfuldt og med plads til både det lette og det mere eftertænksomme.
Det er ikke netværk i klassisk forstand, men et fællesskab med retning, hvor:
- vi lytter til hinanden
- deler erfaringer
- og skaber refleksion sammen
Hvordan fungerer det i praksis?
Vi mødes 5 gange om året fra kl. 19.00–21.00
På Skolen i Midten
Hver gang vil indeholde:
- et kort oplæg
- refleksion
- samtaler
Der vil være en mindre deltagerbetaling, som dækker lidt lækkert til ganen.
Hvad får jeg ud af det?
- Tid til at stoppe op
- Nye perspektiver på det, der fylder
- Refleksion og ro
- Et meningsfuldt fællesskab
Eksempler på temaer
- Balanceret arbejdsliv
- At få hverdagen til at hænge sammen i småbørnsfamilien
- Når børn flytter hjemmefra (empty nest)
- Overgange i livet – job, relationer og alder
- Drømme vi har lagt på hylden
- At sætte grænser – i arbejde, familie og relationer
Datoer og tilmelding
Datoer for de enkelte aftener offentliggøres løbende her på siden. Dato for første samling er tirsdag d. 5. maj.
Tilmelding sker via sms til Mette Holmgaard 8118 5520 senest dagen før kl. 12.00.
Din tilmelding er bindende, da der købes ind til aftenen.
Kontakt
Vil du i kontakt med Mette kan du ringe på 8118 5520 eller skrive til metteholmgaard@gmail.com

